24 Timer Ved Havet 2026 – PR 50 Miles

Skøre hest og stædige snegl klar til 24 Timer Ved Havet 2026

Løbet, der aldrig rigtig blev mit. Mit ultraløb nummer 8.

Æv – 100 Miles vekslet til PR på 50 Miles


Den gik ikke. 162 km / 100 Miles måtte opgives, da kroppen sagde stop efter 70 – forsøgte 💯km #PR – men intet at skyde med 😏

Første 20 gik rigtig godt en lille smule for hurtig men derefter falder jeg lidt i tempo og rammer pace, hvor den skal være.

Så jeg løber rimelig godt.

Omkring 40 km lille krise…

Ondt i hofte og ved højre lyske mm.

Planen glider lidt, men prøver at holde kæden stramt. Varmt ml 16-18 🥵

59k og første tissetår efter 7:40 timer. Vist ok 🙏🤷‍♂️🤞

Her bagefter kan jeg se det var skoskiftet, der gav skade på knæhasen tror jeg – fordi jeg ikke havde en stol med måske. Så måske taber jeg ikke – lærer blot noget nyt.

Men PR på 50 Miles kan måske også lidt…

Og hverdagen betyder mere – vil ikke risikere et halvt års pause.
Kostede tårer at stoppe uret 😆

Sussi løb 35+ og Frida 24 km 🤩

Asbjørn på 14 klokkede 43,3 km på ~ 6,5 timer og søster Alva på 13 snuppede 40 km inden uret ringede efter 12 timer 🤩

Frida fik vabler som far 🥳

Vinden var modbydelig og flere dehydrerede / kollapsede efter 12 timer – min fueling gik dog godt. Jeg spiste små sandwich med æggesalat, banan og så drak jeg Noutron konstant. Nåede kun at tisse to gange, men ingen mavesmerter eller andet. Så der er potentiale for noget godt næste ræs.

Så det må jeg tage med mig.

Ellers fedt at se alle “idolerne” – Emil Stabil, Katja B, Julie K, Lars M, Brian M, Mads Emil, Berit, Dirk, Bouchra og Ronni selvfølgelig – el caballo loco 😝

Og minsandten om ikke både Rex og Dan dukkede op blandt tilskuerne sammen med Katja K og familien 🤩 hvor også Bjarne A og andre var at finde.

Tak til Morten K for at tage tjansen som race director med kort varsel – man kan godt fornemme, der er erfaring bag 👍

Mon min spurtpeæmie var for den runde, hvor jeg satte jagten ind på selfie med både Katja og Emil 🥳

6 i søvnscore natten efter 😂


Nedenstående skrevet før løbet.

Så er der ikke længe til starten går for dette års 24 Timer Ved Havet 2026.

Familien er tilmeldt 12 timer og jeg forsøger med 24 igen. Målet er 100 Miles – men har døjet med hoftesmerter i løbet af foråret, så ved ikke, om det kan lykkes.

Men den skal have et skud. Jeg har kun ét mål. Og det er de 100 Miles. Så må det bære eller briste.

Her kan du tilmelde dig eller læse mere: 24 Timer Ved Havet

Frygten ved 24 Timer ved Havet

På trods af frygt for at fejle i forhold til at nå målet på de 100 Miles på 24 timer, har jeg ikke lyst til at sætte hverken B eller C-mål.

For frygter mere, at sådanne mulige andre mål bliver en sovepude. Hellere glippe målet mens jeg forsøger, end glippe det, fordi det var “lettere” at være nogenlunde tilfreds med C-målet.

Mon jeg kan overgå resultaterne fra 24 Timer Ved Havet 2025?

Sneglen og Hesten

Ronni og jeg har gennem året lavet en tomandsløbeklub. “El Caballo Loco y El Caracol Testarudo” – to skøre skiderikker på tur til 24 Timer Ved Havet – jeg glæder mig til at dele spor med ham.

Og i øvrigt også til at dele spor med mange andre “løbe-bekendtskaber”. Det er nærmest som at skulle til en familiefest.

Ronni er den skøre hest, jeg er den stædige snegl

Optakt præget af taper-strategi

Nu står jeg onsdag før ræset, og de seneste uger har været nærmest uudholdelige. Jeg er gået voldsomt ned i mængde-træningen ift. kilometer og har løbet noget langsommere også.

Det har virkelig kostet på mit velbefindende. Jeg har været i en tilstand af nærmest mild influenza, mens kroppen sitrer, feberagtig og wired på en vild måde. Jeg håber det er normalt og at det blot er min taper-strategi, der spiller mig et puds.

Det må weekenden vise.

Jeg var i Sæby tirsdag før løbet, hvor jeg løb den hurtigst mulige runde i pace 4:30 ca, fordi jeg på den måde ikke engang kan overveje at slå PR på ruten, når jeg står på startstregen på lørdag.

Jeg håber det måske kan lette lidt af trykket fra at lave en for hurtig start som jeg plejer i diverse ræs. Målet er i år at holde mig så godt muligt til min ret konservative strategi – der dog rammer de 162 kilometer (100 miles) før de 24 timer ved havet er overstået søndag middag.

Velkommen til 24 timers Raceplan – konservativt ambitiøst?

Mit program for 24 timervedhavet 2026 har jeg arbejdet på gennem nogle måneder. Det må bære eller briste til dette års 24 timers løberæs;

DistanceMål-pace i segmentCirka passagetid
0–10 km7:20/km01:13:20
10–20 km7:20/km02:26:40
20–30 km7:20 → 7:30/km03:41:30
30–40 km7:40/km04:58:10
40–50 km7:40 → 8:00/km06:17:30
50–60 km8:20/km07:40:50
60–70 km8:20/km09:04:10
70–80 km8:20/km10:27:30
80–90 km9:00/km11:57:30
90–100 km9:00/km13:27:30
100–110 km9:30/km15:02:30
110–120 km9:30/km16:37:30
120–130 km10:00/km18:17:30
130–140 km10:00/km19:57:30
140–150 km10:00 → 11:00/km21:42:30
150–160 km11:00/km23:32:30
160-MÅL 🏁11:00/km23:54:30

Her onsdag aften er jeg så småt begyndt at pakke – håber at kunne sænke stress-niveauet de kommende par dage, og dermed stå med lidt mere overskud på kontoen end lige nu, hvor der er rigtig langt til målet om 100 Miles ved dette års 24 Timer i Sæby.

Men for den jeg glæder mig. Især til natten, der har været magiske de sidste par år. Det når ikke at blive 100% mørkt, og når stilheden breder sig, kan man virkelig komme på udforskning i sindets afkroge.

Vi ses i Sæby! Og opdatering på denne side følger på den anden side af løbet.

VH Mogens