Cannonballs plejer at være min kop te. Mindre løb uden for mange spidse albuer, så 19. april var kursen sat mod Holstebro, hvor en “Camilla” og Holstebro Run havde indbudt til løb.
Jeg var den eneste tilmeldt på marathon, så måtte ændre distancen til halvmarathon – men da træningsplanen egentlig også kun sagde 30 km, er det nok klog nok. Selvom jeg dagen før tænkte, at ville benene være til det, kunne jeg godt tænke mig at løbe mit første marathon. Ruten så nemlig dejlig flad ud – kun 17 højdemeter, hvilket jo er ren luksus sammenlignet med Sorring.
Tidligt op til Cannonball kl 9
Dette cannonball ville ikke være mit første, da jeg har løbet flere ved Brabrandsøen sammen med Brabrand Sø Halvmarathon, der er et formidabelt løb, og som oftest har Jesper Kjær Riis som vinder.
Men også løb i Ulstrup er fantastisk, hvor Per Jørgensen virkelig er en ildsjæl, der banker det ene løb op efter det andet – bestemt et sted, jeg snarest skal retur til i løb.
Denne lørdag måtte jeg dog køre lidt længere, og bilen blev startet kl 7:30 for at nå frem til start kl 9.
Overdådigt depot og cool værter
Der mødte mig et overdådigt depot på Uffesvej i Holstebro, da jeg dukkede op som den første omkring 8:30 – og jeg fik tilmed lov at låne toilettet, og så var der lagt op til en god start på løbet.
3 runder skulle tilbagelægges for at gennemføre halvmarathon-cannonball’et, da der ikke var andre end mig, der stillede klar til marathon.
Men sikke 3 runder – det var en fed flad rute, hvor man løb ud og hjem gennem samme vej, så man kunne hilse på de andre flere gange på ruten.
2:04:44 noterede jeg som tiden for halvmarathon, og herefter begav jeg mig efter en kort sludder med værterne ud på sightseeing på egen hånd. Planen var indstillet på et marathon, trods det ikke ville tælle ift. cannonball eller andet. God træning frem mod Sæby 2025.
Mere turist end fartbølle
Mit løb gennem Holstebro’s gader, efter de øvrige cannonball-deltagere var lagt bag mig gik fint. Et par kilometer i hvert fald.
Herefter mærkede jeg hofter og knoglen bag ballerne igen igen, og måtte indstille sigtekornet på at gennemføre fremfor at slå min marathon-tid, der ikke er prangende på 4:26.
Derfor stod den på mere sihtseeing som tøffende turist, men det var fedt. Sikke et område omkring Holstebro – havde ingen anelse om, hvor skøn natur der egentlig er derude.
Skøn oplevelse i herlig påske-natur efter Cannonball i Holstebro
Gennemførte uden at glimre
Efter et selfie ved Tvis Mølle, var turen hjem næsten ren overlevelse. Det var i hvert fald ikke fart i stængerne, der var mest af.
Smerterne i knoglerne tog til – en god remindre om, at nu skal der sadles lidt om og fokuseres 100% på at stå så godt muligt til start i sæby om knap 1½ måned.
Efter 4:48:44 stoppede jeg uret i indkørslen hos Brian og Camilla, som jeg sender en stor tak til.
Gennemført cannonball; fed rute og spitzenklasse depot. Tak for en god dag i det fladere Jylland – det var rart at løbe med lidt mindre højdemeter end jeg er vant til i Søhøjlandet.
Brian fortalte på vejen ud, at de simpelthen var brændt inde med alt for meget for gammelt slik, fordi de havde arrangeret “for lidt løb”.
Men jeg er ret sikker på, at jeg gerne kommer igen, så ser frem til næste cannonball med Holstebro Run og Camilla og Brian.